I en skov udenfor Halden i Norge, tæt på den svenske grænse, opdagede Ole-Martin Nilsson en forladt OB-vogn. Vognen bar præg af at have stået der længe - hjulene var delvis sunket i jorden, og dørene stod på vid gab, men taget var stadig intakt.
Ved nærmere eftersyn kunne man se at det oprindelig havde været en NRK-vogn. Og mellem alle kabler og patchpaneler var det én ting som stak særlig ud: En Soundcraft 6000 mikserpult. Som tekniker i NRK gennem 13 år, fra 1995 til 2008, var det en mikser som Ole-Martin Nilsson havde godt kendskab til. Samtidig dukkede spørsmålet op: Hvad gør en sådan vogn midt i Østfold-skovene? Og er det muligt at få liv i denne mikser igen?
Til det første spørgsmål først: Efter lidt research i NRK-systemet, fandt Nilsson ud af at vognen blev solgt til miljøorganisationen Grønne Norden i 1995. Tanken var at donere den til nogen i Rumænien. Grønne Norden gik imidlertid konkurs inden de kom så langt, hvilket gjorde at vognen blev parkeret. Her stopper også alle sikre kilder, men det er nærliggende at tro at grundejeren (eller tidligere grundejer) af skoven, hvor vognen blev opdaget, også havde en rolle i Grønne Norden på det tidspunkt.
Ole-Martin Nilssen kunne imidlertid ikke slå sig til ro med svar på kun det ene spørgsmål. Kunne det lade sig gøre at få liv i mikseren igen? Efter at have konkluderet for sig selv at man har lov til at stjæle analoge miksere, som har stået mere eller mindre udendørs og forladt i 25 år, tog Nilsson tilbage til vognen og fuldførte eksproprieringen.
Da han kom hjem, gjorde han plads i kælderstuen og placerede mikseren midt i lokalet. Rent mekanisk virkede projektet forholdsvis lovende: Fadere, potmetre og fjedre virkede til at være i god stand. Nu var det tid for afmontering. Her dukkede imidlertid den første udfordring op: Rust. Alle skruer, som sikrede fadermoduler og holdt chassiskontakter på plads, bar præg af 25 år med regn, sne, vind og temperaturforandringer. Efter møjsommeligt at have fjernet det som skulle til, var det af med første modul. Og til Nilssons store glæde, var printkortene i forbavsende god stand. På disse fandt man også et årstal: 1988 (på den tid havde LydRommet allerede været distributør af Soundcraft i 10 år, så vi kan godt slå fast at vi er en lille bitte del af denne historie).
Da alle moduler var afmonteret, var det tid til rensning. Trykluft, elektrospray og isopropanol. Bad i 35% eddike. Knapper i sæbevand. Tørring i stegeovn. Tandbørste på printkort. Smøring af fadere. Målinger. Jo, det var gang i sagerne. Snedkerering af nye sidepaneler. Vandslibepapir og vinyl-lak på armlænet. Afblegning af scribble strip. Køb af 1000 nye skruer, og nogen nye potmetre. Gen-montering, X måneder senere.
Mikseren blev fundet uden strømforsyning, så her måtte Nilsson nok en gang ty til sine kontakter i NRK. Tilslutning. Power on. Lys. Alt vel så langt. Lyd var det imidlertid værre med. Signal gav udslag på metre, men der kom ikke noget lyd ud. Da kom Nilsson i tanke om et af de velkendte tricks fra de gamle analoge dage: Hodetelefonudgangen. På enkelte modeller kunne denne mute monitorudgangen. Et par-og-tyve TRS-ryk senere, var problemet løst. Der var lyd!
Nilsson gennemgik hver funktion i hvert modul, på hver ind- og udgang. Det var også et ganske møjsommeligt job, men Nilsson var jo i hård træning med møjsommeligt arbejde. Til stor glæde var der kun én indgang og én udgang som fejlede. Og næsten endnu mere utroligt: Der var ingen knas eller knitren i hverken switche eller fadere. Man kunne faktisk sige at det var en analogmikser langt over gennemsnittet, hvad 33 år gamle miksere gælder.
Så hvad er denne mikserpults fremtid? Vel, som for så mange andre i samme livssituation, så er det lidt trangt med pladsen i Nilssons residens. Selv om han gerne vil beholde den som et møbel, er den nu lagt ud til salg for den nette sum af kr 10.000. Om det er et nul for meget eller to for lidt, er umuligt at sige...
Nogen gange er rejsen målet. Og historien i sig selv er ubetalelig.