Calrecs position inden for broadcast:
Calrec udvikler sine produkter i tæt samarbejde med anerkendte tv-selskaber. Af internationale referencer kan nævnes BBC, NEP og NBC. Dette er institutioner, som i vores branche måske har været igennem de største forandringer i de senere år. Hvor tidligere punkt-til-punkt-formater som MADI og AES/EBU var fremherskende, har audio-over-netværk og IP-infrastruktur taget over med rekordfart.Denne udvikling har stillet – og stiller – nye krav til udstyret, især med hensyn til sikkerhed og kompatibilitet med andre formater. Det samme kan siges om brugernes ekspertise, hvor netværksopsætning er blevet næsten lige så vigtig som at tænde for EQ og kompressor.
I begge tilfælde er Calrec en af de førende aktører i broadcastverdenen. På deres hjemmeside (www.calrec.com) kan du gennemgå omfattende kurser i betjening af de forskellige mixermodeller, netværkslyd/AoIP og Dolby Atmos/Immersive Audio-mixing. Og for ekstra sikkerhed får du som kunde adgang til support 24/7.
Septon og Calrec
I Septon vil vi især fokusere på to produkter, Brio og Type R, men vi kan også tilbyde de større systemer, Summa, Artemis og Apollo.OM BRIO
Calrec Brio er en alt-i-en broadcast mixer med lokal IO * inklusive 3 kortpladser til MADI, Dante og SDI kort m.fl. Mixeren fås i to størrelser, 12 eller 36 fadere med hhv. 64 eller 96 kanaler til mix. Calrec Brio 36 fås i to modeller, Duet og Medley, begge med 745/736 IO matrix, men hvor Medley inkluderer valgfrit MADI eller Dante kort og Br.IO stagebox. Brio er perfekt i mindre lydkontrolrum, OB/ENG biler og kan leveres fra fabrikken i en kompakt flightcase til mobil produktion.
* Brio 12-fader har ingen intern I/O, kun 3 kortpladser og 512/512 IO Hydra 2 netværksporte.
OM TYPE R
Calrec Type R er et modulært og licensbaseret mixersystem til broadcast, hvor en meget kraftfuld 2U rackmixer-core kan summere op til 120 kanaler. Mixer-coren kan bruges som enkelt mixer eller opdelt i 3 forskellige mixer-miljøer, altså som 3 selvstændige mixere. IO-systemet er ST2110-baseret med i alt 512/512 IO over 32 streams og 1U 16/16 IO-bokse kan tilføjes efter behov. Dedikerede fader- og touchscreen-paneler komplementerer mixerens intuitive webUI, og du kan frit vælge, om du gør alt på en pc-skærm og/eller med dedikerede paneler. Mixeren er perfekt til alt fra lokalradio til medium tv-produktion og er særligt pladsbesparende i OB/ENG biler. Mixeren kan fjernstyres via HTML5, Ember + og CSCP.
Septons ressourcepersoner for Calrec vil være Lars Christensen og Karsten Ørkild, og demomixere er allerede i hus. De forskellige mixerløsninger kan også findes i vores produktoversigt på nettet.