Nyhed: JBL VTX A6

Nyhed: JBL VTX A6
Den 26. juli klokken 18:00 kom den lille JBL VTX A6 endelig til verden. Dette er en passiv to-vejs linearray boks med to stk nydesignede 6,5" Differential Drive elementer og en 2433H 3” HF driver, med et særdeles brugervenligt og effektivt design.

Den kompakte størrelse gør VTX A6 til et brugbart system med mange applikationer. Højttalerne kan flyves, sættes på stativ og groundstackes, og den klarer sig lige så godt på tur som i fast installation. I den anledning har JBL også lanceret alt nødvendigt tilbehør, herunder flyramme, beslag, adaptere, covers, flightcases m.m.

I modsætning til sine tre-vejs storebrødre, A12 og A8, er A6 et fuldstændig passivt delt system. Det betyder, at du har brug for langt færre forstærkerkanaler, samtidig med at kabelføringen reduceres markant. På input siden har du en A- og B-input vælger, så du kan sende et 4-par (2ch) til den første boks og linke videre. På den måde kan du have ganske mange højttalere koblet på et enkelt kabeltræk. Og apropos kabling: Her kan vi tilbyde komplette pakker fra Klotz.

VTX B15 og B15G

Udover A6 har JBL også lanceret to nye subs: VTX B15 (fly-sub) og B15G (ground-stack). Disse er 15 ”varianter, der supplerer de eksisterende B18 (single 18”) og B28 (dobbelt 18”).

Vi forventer at få de nye modeller ind i løbet af efteråret, og i den forbindelse planlægger vi et større arrangement, hvor vi kan lytte til både A6 og den netop lancerede SRX900. Mere information herom, samt priser, kommer i løbet af sommeren. I mellemtiden henviser vi til www.jblpro.com for mere information.

Filters
Sort
display