Apogee har lanceret en ny produktserie ved navn Symphony Studio. Dette er high-end USB-lydkort i 1U-format med analog I/O og kraftig DSP på ind- og udgange.
Følgende modeller er lanceret:
- Symphony Studio 8x8 (8 ind, 8 ud)
- Symphony Studio 2x12 (2 ind, 12 ud)
- Symphony Studio 8x16 (8 ind, 16 ud)
Alle analoge indgange har mikrofonforstærker med hele +75 dB gain. Derudover findes der DSP på indgangene med EQ, kompressor og drive. Konverteringen er også i verdensklasse med et dynamikområde på hele 123 dB (AD) og 129 dB (DA).
Men det er på udgangene, at Symphony Studio måske har sin største styrke. Her kan du konfigurere op til otte “monitor workflows” med EQ, delay, basmanagement og understøttelse af to subwoofere. Perfekt til højttalerkalibrering, hvad enten der er tale om flere stereo-systemer eller 9.1.6 Atmos!
Og som om det ikke var nok: Symphony Studio understøtter også Apogee Control – en desktop-fjernkontrol med otte programmerbare knapper og volumenkontrol.