JBL har lanceret to nye modeller i PRX900-serien.
PRX925 er en dobbelt 15" fullrange model med en nyudviklet 1,5" kompressionsdriver. Med en maks SPL på næsten 138 dB SPL er PRX925 særligt velegnet til bas-tunge anvendelser, såsom klubscener, DJ-brug og lignende. LÆS MERE OM PRX925 HER.
PRX935 er en trevejs fullrange model med en 15" woofer, en 6" mellemtone og en 1,5" kompressionsdriver. Selvom denne også har masser af kraft (136 dB SPL), er PRX935 måske mere velegnet til mere sofistikerede opgaver med større dynamik, såsom live-lyd og tale. LÆS MERE OM PRX935 HER.
Fælles egenskaber
På grund af deres fysiske størrelse er de to nye modeller bygget i et 18 mm træ-kabinet (modsat PRX908, PRX912 og PRX915, som har et robust antracit-chassis). Derudover har de kun en vinkelret pole-mount i bunden, hvor de andre modeller også har tilt. PRX925 og PRX935 har dog otte M10 ophængspunkter, som kan bruges til fast installation.
Vi forventer at få PRX925 og PRX935 på lager i slutningen af februar. Kontakt lars@septon.dk eller ring til os på 87 36 20 70 for at bestille.
Om PRX900-serien
PRX900 er JBL’s top-of-the-line serie inden for aktivt, transportabelt PA-udstyr. Serien er designet fra bunden med nyudviklede højttalerenheder og en forstærker, der faktisk er i stand til at levere 50 % mere effekt end de angivne specifikationer, hvilket resulterer i væsentligt mindre power compression og forvrængning ved høje niveauer.
JBL Pro Connect App
Med JBL Pro Connect App (iOS og Android) kan du administrere, gruppere og kontrollere op til 10 højttalere. Du kan også mixe og matche forskellige serier som JBL EON, EON ONE og PRX ONE.
PRX900 vs PRX800
- 7 års garanti
- Næste generation af JBL LF-design
- Nyt horn-design
- 2000 W forstærker (mod 1500 W)
- LCD-farvedisplay
- -9 dB reduceret egenstøj
- Ventilatorfrit design
- Reduceret latency (1 ms mod 6 ms)
- Speaker delay
- Bass management
- 12-bånds parametrisk EQ (mod 9 bånd)
- 24-bånds AFS (feedback-killer)
- Bluetooth-kontrol