Fra den originale C414EB, via 80'er-varianten C414B-ULS, til de moderne varianter vi har i dag: Få mikrofoner er mere legendariske end AKG C414. Hvilken inkarnation der lyder bedst, vil vi ikke begive os ud i, men tag gerne et kig på denne uformelle sammenligning fra Sound on Sound og bedøm selv.
I dag er der to modeller, der gælder: XLS (huskeregel: "S" for "straight") har grå frontgrill og flad frekvensrespons, mens XLII har guldfarvet frontgrill og en C12-mikrofonkapsel, der giver den en lidt brightere top. Begge modeller er også tilgængelige som matchede stereosæt.