JBL SRX900

JBL SRX900
JBL SRX900 blev lanceret i maj 2022, og nu hvor Murphy's Law ser ud til at have kørt sin gang, har vi endelig fået et stort antal højttalere på lager.

Herunder finder du teksten fra lanceringen, samt links til de forskellige modeller. Er du interesseret i en demo? Kontakt Lars eller Johnny!



Efter mange års produktudvikling er SRX900 nu endelig klar til lancering! Dette er en komplet nydesignet serie af aktive line-array højttalere med en række features hentet fra flagskibene i VTX-serien.

Her får du mange hestekræfter i et kompakt design, med et brugervenligt rigging-system og al den DSP, du skal bruge til både tuning og monitorering. Og da topkasserne i SRX900 både kan flyves og stativmonteres/ground-stackes, er de lige velegnede til permanent montering som på landevejen.


Serien består af følgende modeller:


SRX906LA
  • Dobbelt 6,5" basenhed (2186G)
  • Single 1,5" kompressionsdriver (2432H-3)
  • Frekvensgang 63 Hz - 17 kHz (-10 dB)
  • Dimensioner H/B/D: 243 mm x 507 mm x 420 mm
  • Vægt: 16,8 kg

SRX910LA
  • Dobbelt 10" basenhed (261G-1)
  • Single 1,5" kompressionsdriver (2432H-3)
  • Frekvensgang 53 Hz - 19 kHz (-10 dB)
  • Dimensioner H/B/D: 305 mm x 716 mm x 519 mm
  • Vægt: 26,7 kg

SRX918S
  • Single 18" subwoofer (2279G-1)
  • Frekvensgang 35 Hz - 90 Hz (-10 dB)
  • Dimensioner H/B/D: 575 mm x 684 mm x 683 mm
  • Vægt: 44,5 kg

SRX928S
  • Dobbelt 18" subwoofer (2279G-1)
  • Frekvensgang 31 Hz - 100 Hz (-10 dB)
  • Dimensioner H/B/D: 575 mm x 684 mm x 683 mm
  • Vægt: 70,3 kg


HØJTTALERDESIGN

De specialdesignede drivere, kombineret med et innovativt horn- og waveguidedesign, giver SRX900 en ydeevne, som du normalt må op i dyrere tre-vejssystemer for at finde. Basenhederne har JBL's proprietære Differential Drive "dual-voicecoil, dual-gap" teknologi, som giver bedre varmeafledning, højere effektivitet og bedre dynamik end konventionelle single-coil systemer. Kompressionsdriverne har en neodymmagnetisk struktur og en titaniummembran, der giver skarpe transienter, suveræn dynamik og øget følsomhed over 10 kHz, for en lineær HF-respons ved alle niveauer.

Topkasserne har også JBL’s banebrydende RBI (Radiation Boundary Integrator) design, hvor HF- og LF-drivere deler samme horn. Dette giver en stærkt forbedret horisontal spredning, samtidig med at det er med til at minimere kabinettets størrelse. En omhyggeligt designet waveguide sikrer perfekt summering mellem højttalerne i et array, og det store horn giver øget bas, mens det reducerer uønsket energi bag arrayet.

Fordi SRX900 er en komplet serie af toppe, subs, riggingudstyr og avancerede kontrolmuligheder, er det et yderst skalérbart system. Start i det små og udvid det over tid! SRX900 er også designet til at fungere problemfrit sammen med andre JBL touring-højttalere med hensyn til voicing- og fasekarakteristika.



FORSTÆRKEREN
Også på forstærkersiden er JBL ikke gået efter hyldevareløsninger. Nye Class-D forstærkere er designet fra bunden og op, for optimal ydeevne sammen med driverne i SRX900. Forstærkerne har desuden passiv køling, uden åbne huller, der kan lade vand eller støv trænge ind i elektronikken. Med et optional ”Rain Cover”, har systemet IP54 rating. Op til otte SRX906-højttalere og fire SRX910-højttalere kan tilsluttes det samme kredsløb, hvilket minimerer kabelkompleksiteten og reducerer omkostningerne.

DSP
JBL SRX900 har al den nødvendige DSP til at optimere og justere systemet, inklusive 24-bånds parametrisk EQ, 2000 ms delay og gain-kontrol. JBLs proprietære Array Size Compensation (ASC) filter korrigerer for forskellige array størrelser, mens det FIR-baserede Throw Distance Compensation (TDC) filter kompenserer for lydtab over distance, for mere jævn lydfordeling uden at skulle bruge timer på at måle og justere systemet. En intern signal generator kan bruges til at teste systemet uden behov for en ekstern mixer.

SRX900 Series Advanced LevelMax Limiters, udviklet af JBL og Crown til Crowns I-Tech HD-forstærkere, bruger sofistikerede algoritmer til at beskytte transducere mod mekanisk skade. RMS-limitering og langvarig termisk beskyttelse holder temperaturerne under kontrol, hvilket sikrer pålidelig drift under alle forhold.

SOFTWARE TIL KONTROL
SRX900-serien understøtter HARMANs nye HControl Ethernet-protokol, som giver øget stabilitet, reducerer netværkstrafik og eliminerer behovet for komplekse IP-adresser. I stedet kan hver højttaler tildeles en numerisk værdi, og alle modeller har to netværksslots for nem seriel forbindelse. Standard off-the-shelf switche og routere kan bruges.

Softwarepakken i SRX900-serien giver brugerne mulighed for at administrere systemdesign og kontrol på Windows-, macOS-, iOS- og Android-platforme. Brug JBL LAC-3 simuleringssoftware til systemdesign og den nye JBL Performance platform til systemadministration. En LCD-skærm på bagsiden af ​​højttaleren giver også adgang til kontrolfunktioner.



RIGGING OG TILGÆNGELIGT TILBEHØR
SRX900-serien er designet til både permanent installation og mobile applikationer og kan konfigureres som en groundstack, som et ”sub-pole-top” system eller som et array med op til 16 enheder. Et trepunkts flysystem, taget fra VTX-serien, gør rigging simpelt og sikkert, uanset systemstørrelse eller kompetenceniveau. Indstil vinklerne med systemet nede på jorden/gulvet, og disse låser sig på plads, når systemet løftes. Tilgængeligt tilbehør omfatter fly-rammer, truss-clamps, base-plates, pole mount, flightcases, trolleys og covers.



KABINETTET
kabinettet til topkasserne er udført i komposit, mens subwooferne har 18 mm krydsfinerskabinet. Designet er optimeret til akustisk ydeevne, med firedobbelte bas-porte, der tillader luftstrøm selv ved maksimal ydeevne, og mekanik, der styrer lufthastigheden ved portens udgang og eliminerer interferensstøj ved grillen. Højttalerne har lukkede sidepaneler og integrerede håndtag, for et rent og moderne udseende. Som alle JBL-højttalere gennemgår SRX900-seriens modeller 100 timers torturtest for at sikre, at de fungerer fejlfrit og pålideligt under virkelige forhold.
Skriv en kommentar
Kun registrerede brugere kan efterlade kommentarer.
Filters
Sort
display